Peter, Ida og Lene i Zimbabwe

Stilhed før stormen

Sidste søndag rungede stilheden én i ørerne her i Zimbabwes hovedstad Harare, denne søndag føles det som om stilheden er ved at springe tromhinden. Kun et par brød-køer i et par af forstæderne bryder det ellers så tomme bybillede.

I morges kl 7 ringede vores tidligere hushjælper, for at høre hvordan vi har det. Hun gav udtryk for, at de var meget nervøse i Marondera, da stemningen efter valget var yderst anspændt og aggresiv. Hun fortalte, at for blot 2 dage siden var en MDC-tilhænger blevet dræbt ikke så langt fra, hvor hun og hendes familie bor. "Jeg er så bekymret", sagde hun, "dette er kun begyndelsen, for når regeringsmagten ikke vil vedkende sig deres nederlag, så bliver her krig"!

Da jeg var hos lægen i formiddags, for at få lidt energi på sprøjte, kommenterede jeg stilheden overfor lægen. Hans øjne flakkede, og han svarede lidt nervøst, at folk ikke havde tid til at gå til lægen i disse dage - trods influenza og halsbetændelses-baktusserne flyver gennem luften for tiden. "De sidder hjemme og venter på valgresultaterne", sagde han. Med blikket fast rettet mod min arm, hvor han lidt klodset forsøgte at give mig en pencilininsprøjtning, fortsatte han:"Dette er først begyndelse Madam". "Nu hævder regeringspartiet, der har fået militær og politi til at udfylde mange hundrede tusinde falske valgsedler, at der er blevet snydt og forlanger omtælling af stemmerne. "Det betyder vold og skræmmekampagner landet over", sagde han.

Ifølge dagens aviser kan man læse at regeringsmagten øsnker omtælling af stemmerne, da de hævder, at der er foregået "fejl og fejltællinger". Oppositionen vil for anden dag i træk forsøge at få deres sag igennem til højesteret, i går blev de stoppet af politiet foran højesterets bygninger.

Man kan klart fornemme, at størstedelen af befolkningen anser den nuværende regeringsmagts dage for talte. Alle ønsker inderligt forandring, og overalt møder man folk iført MDC T-shirts og læser slogans på mure og veje såsom "Mugabe må gå", "MDC for forandring", "Ikke mere sult" osv. Udtalelser og reklamer for politisk forandring og regimeskifte, der var helt uhørt blot for et par år siden, da ingen turde sige den slags højt. Når Peter med sine atleter tager på cykel-træningspas ude i bushen, løber ikke kun børn men i særdeleshed de voksne dem i møde med en MDC hilsen, ligesom for at signalere at de også ønsker forandring - for 1 år tilbage ville hvide mennesker i disse netop overtagne farmområder være blevet stenet eller på anden måde groft forulempet, hvis de vågede sig ud på cykel.

Zimbabwe - en lang vej til frihed

I Zimbabwe svirrer nyheder og rygter i disse dage i flæng, hvilket de har gjort i bedste BT, Ekstrablads og Kig og Hør stil siden valgdagen i lørdags. Folk startede med at gå tidligt til valgurnerne lørdag morgen med strålende ansigter, stort smil og for de flestes vedkommende en MDC-hilsen til alle. Søndag lå gaderne øde, og stilheden nærmest ringede i ørerne. Mandag begyndte utilfredsheden over de udeblevne valgresultater så småt at melde sig, og politiet blev sendt på gaden for at signalere, at uro eller oprør af enhver karakter var uacceptabelt. De første valgresultater af parliamentsvalget begyndte så småt at blive offentliggjort mandag formiddag....i sneglefart, hvilket bragte store frustrationer landet over. Hver time sendte internationale tv-stationer, radio, internet samt mobilbeskeder nyheder og rygter om valgresultater, graden af valgfusk samt regeringens evt næste træk i deres åbenlyse største krise nogensinde. Tirsdag gav BBC og CNN os et øjebliks håb, da de meddelte, at Mugabe i et pressemøde ville erklære sit parti slået og melde hans afgang som præsident. Skuffelsen var svær at skjule. Ved nærmere eftertanke...hvad er sandsynligheden for at Mugabe vil gå, blot fordi folk stemmer ham ud? Efter alt hvad han hidtil har præsteret for at blive siddende i sin varme stol? Oppositionsaviser har ifølge interne kilder berettet, at Mugabes fly var gjort klar til at stikke af til Malaysia m familien tirs/ons, hvis lokummet for alvor brændte under den 84-årige frihedskæmper...Men i dag er det torsdag - og han er her endnu. Onkel Bob har bestemt ikke tænkt sig at give afkald på noget som helst eller stikke af uden kamp til stregen!!

Størstedelen af de føromtalte rygter reagerer mange zimbabweanerne knap nok på, de har ganske enkelt stået model til for meget gennem årene. Men i går sent eftermiddag da det pludselig viste sig, at MDC uundgåeligt ville få flertal i parliamentet - der måtte mange mennesker alligevel bide (eller nive) sig selv i armen, for at være sikre på, at dette ikke blot var endnu en ønskedrøm. I dag har man følt en vis lettelse blandt befolkningen, selv om de udemærket er klar over, at der stadig er lang vej til friheden. Mange har udtrykt selvtilfredshed over at have stemt denne gang, stolthed og forundring over at deres stemme rent faktisk viste sig at få betydning. Det har bestemt ikke været reglen i det "efter-koloniserede" Zimbabwe.

Nu venter alle så spændt på et resultat af præsidentvalget....Vinder Tsvangerai sådan uden videre - nej, det tror vi nok ikke han gør! Fusker Mugabe lidt med stemmerne, og forærer sig selv præsidentposten for noget lignende syvende gnag...hm det vil give rigtig meget ballade nationalt som internationalt. Hvordan vil det desuden være at sidde som præsident i et land, hvor oppositionen har flertal i parliamentet? Tja med Mugabes særregler - måske slet ikke så tosset?! Eller ender det op med et genvalg hvor Mugabe kan få en længere næse, end han nogensinde har drømt om? - At tabe ansigt er jo ikke lige just navnet på Mugabes favorit-drink?! I denne anledning svirrer rygterne igen. Et par generaler omkring Mugabe skulle efter sigende sidde som høge omkring ham og nægter at forlade magten ligegyldigt hvad. Under hele valgforløbet har de givet stærkt udtryk for, at ingen ikke-ZanuPF leder skal regere Zimbabwe så længe de er i live. Rygterne går endvidere, at skulle MDC (nu eller efter et snarligt genvalg) vise sig at komme retsmæssigt til magten - ja så vil føromtalte generaler stå i spidsen for et statskup og - med eller uden Mugabe - fortsætte hvor partiet slap....Zimbabwe er i disse dage et sandt Mekka hvad sladder angår!!

Sidst på eftermiddagen i dag optrådte Mugabe for første gang offentligt i pressen efter valget i lørdags. Han gav på en bestemt og yderst ligefrem facon udtryk for, at han er KLAR til et evt genvalg og vil "kæmpe til det sidste"!!

Mange zimbabweanere vælger nu blot at koncentrere sig om, at fortsætte deres vante dagligdag, idet de er udemærkede godt klar over, at de næstkommende ugers magtfordeling i Zimbabwe er udenfor "pøblens" rækkevidde. Man hører konstant nye rygter, og vælger man forsat at følge alt på nært hold, opnår man kun endnu flere psykiske rutcheture - langt de fleste nedad.

Man kan kun gisne om udfaldet, håbe på det bedste og skrue godt ned for forventningerne. Hvad der sker i hhv MDC og ZanuPF lejrene pt ligger langt udenfor vores vildeste fantasi! Men alt andet lige har menigmand dog fået blod på tanden, og skulle det ende med et genvalg om præsidentposten - så vil stemmeprocenten gå markant op, idet de passive vælgere har set at turen til stemmeurnerne nytter.

Zimbabwe mørklagt

For tiden danser vi rundt i stuen og jubler, når strømmen pludselig kommer - dog kun for at blive en time eller to. Det kan godt lyde, som om vi ikke har noget liv..og det har vi ganske enkelt heller ikke:-) Derfor bliver man så uendelig glad og springer op, når den snurrende lyd af køleskabet pludselig genfinder sig. Så ved man, at der inden længe også er varmt vand i hanerne, og det daglige bad er indenfor rækkevidde. Peter var sågar oppe og tjekke sportsaviserne i nat fra 03-04...han er en presset mand!! Ida tager det lidt mere afslappet, selv midt i hendes yndligsfilm udbryder hun blot: "Ææichh, nu forsvandt strømmen igen...nå, så må vi ud i haven og lege".

Zambia, Sydafrika og Botswane har tilsyneladende alle stoppet strømforsyningerne til Zimbabwe på grund af manglende betalinger. Megen aktivitet er ifølge heraf gået i stå, man kan jo ikke arbejde uden strøm. Mange supermarkeder holder lukket, da de ikke har diesel til at holde liv i deres generatorer dagen lang, og lange køer af desperate mennesker venter udenfor bankerne for at få adgang til deres penge. Strømsvigtene lammer stort set alt. Ingen strøm medfører oftest intet vand, intet fastnet og intet mobilnet. Siden weekenden har strømsvigtet flere gange har ramt hele nationen på én gang, tilmed halve til hele døgn af gangen - så er citronen hos de fleste mennesker ved at være godt presset. Vores hushjælp har måttet undvære strøm i næsten 9 uger, hun er meget tæt på at udvandre!

Alligevel lykkes det mig hos tandlægen i går (af nød!!), at afgive 2 visdomstænder og få lavet fundamentet til en krone. Han lovede, så overbevisende som han nu kunne, at hans generator ville holde operationen til ende...men derfor sveder man jo alligevel lidt, når generatoren udenfor kommer med mislyde og den meget lidt pædagogiske tandlæge med et knæ i siden af én rykker ens ansigt fra side til side og meddeler at ens visdomstand i undermunden bliver ret kompliceret at få ud...Heldigvis er de fantastiske 400 grams smertestillende stadig at finde i Zimbabwe!!

Mere nyt fra Zimbabwe kan læses på følgende link:

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/01/23/155735.htm

På jagt efter det positive

Ida er superglad for at være hjemme i Zimbabwe i "Ida´s house" og tilbage i børnehaven. Hun synger alt fra "Oles nye autobil" til "Se min kjole" fra morgen til aften (omend lidt snøvlende:-). Til gengæld skal der ikke herske nogen tvivl om, at for resten af gruppen har det føltes som en kold spand vand i hovedet - at blive slået tilbage til Zimbabwe efter at have nydt ferie med familie,venner og lyse aftener i det forårsramte DK!Men tilsyneladende skal vi ifølge venner og bekendte her i Zimbabwe være glade for at blive lukket ind i Zimbabwe igen. Man har i tiden vi var bortrejste tilsyneladende fokuseret en del på at den danske udenrigsminister frisk og frejdigt følte anledning til at invitere to oppositionsmedlemmer til DK....godt initiativ og sikkert velment, men det gør det ikke nemmere at være dansker i Zimbabwe!

Man skal virkelig dagligt granske lidt i ens baghoved efter det positive ved Zimbabwe for tiden, hvor vi herude "på landet" har elektricitet ca 8 timer i døgnet, hvoraf de 5 er om natten og de øvrige 3 er i arbejdsdagtimerne - kold mad har vi nok af!! Desuden har vi ned til frysepunktet om natten - og ja det er altså koldt, når isolationen i ens hus er på højde med en åben veranda uden tag. Men når vi har hylet længe nok over kold mad, frost i tæerne, manglende aftenaktiviteter i stearinlysets skær...ja så stopper selvmelidenheden lige dér. For her i Zimbabwe hvor inflationen er nået op på 3714%, priserne på madvarer stiger dagligt, en tredjedel af befolkningen forventes (ifølge WHO og FAOs netop udgivne rapporter) at have behov for fødevarehjælp frem mod starten af 2008 (grundet tørke bl.a...) - ja så klarer vi os! Tværtimod har lokalbefolkningen har ikke længere råd til at købe deres grundlæggende majsmel, som er steget til omkring 10kr. for 10kg, hvilket ca kan brødføde en familie på 4-5 pers. i to uger. Størstedelen af befolkningen sulter efterhånden i en sådan grad, at børnene er ved at tilegne sig de karakteristiske fattigdomstræk i form af gyldent hår og ballonmave.   

Men de mange indtryk som f.eks. skoleeleverne, der - på kanten af frysepunktet - løber barfodet i skole om morgenen, folk der slæber brænde på ryggen over lange afstande til madlavning og lidt varme, vores kollegaer og andre bekendte, der meget mærket af situationen kæmper for at holde sammen på tilværelsen med en løn, der ikke dækker meget mere end til den daglige transport etc. etc., fastholder vores tro på, at det meget frustrerende arbejde vi udfører - det skal vi fortsætte med, for det nytter på sigt....og NU kan det vel nærmest ikke blive værre i Zimbabwe.

Seneste nyt

Seneste reaktioner på situationen i Zimbabwe fra adskillige afrikanske ledere kan i dag læses bl.a. på politikens hjemmeside: http://politiken.dk/udland/article266270.ece

Buen er spændt helt ud

Mange spørger hvordan vi mærker uroen i Zimbabwe disse dage. Vi mærker den stort set ikke. I Harare berøres man udelukkende af uroen, hvis man færdes i byens tætbefolkede beboelsesområder, hvor langt størstedelen af urolighederne og volden foregår - hvilket man selvfølgelig afholder sig fra. I disse områder har man erklæret udgangsforbud fra kl.20, for at nedtone sammenstødene mellem aktivister og politi. I de større byer landet over, har der foregået lignende uroligheder og arrestationer af især de ledende oppositionsmedlemmer i ugens løb, men personligt har vi blot oplevet en forøgelse af politi og vejspærringer på vejene.

Som medierne nationalt og internationalt giver udtryk for, bliver situationen i Zimbabwe dag for dag mere spændt. Os der bor her mærker intensiveringen i kraft af de mennesker vi omgås i det daglige. Alle bliver mere og mere presset økonomisk, selv den førhen så stabile middelklasse kæmper for at kunne betale selv de mest essentielle fornødenheder. Folk har fået nok, og trods frygt for forfølgelse bliver folk mere og mere åbenmundede og uforsigtige med deres udtalelser i offentligheden.

Vi lever som vi har gjort hele tiden. Holder øjne og ører åbne og læser internettets nyhedskanaler flere gange dagligt for at danne os et billede af situationen. Inge tvivl om at situationen er mere spændt end nogensinde og har i den grad været intensiveret denne uge.

Af gode grunde vil jeg ikke gå mere i detaljer. For yderligere information kan jeg referere til pressemeddelelse fra MS Danmark igår: http://www.ms.dk/sw66623.asp samt MS´seneste artikel på hjemmesiden http://www.ms.dk/sw65581.asp.

Man kan vist roligt konstatere...

...at det går ikke rigtig godt i Zimbabwe. Så er det sagt på godt jysk og betyder faktisk "det går rigtig rigtig skidt"!!

Læser man de zimbabwiske aviser denne uge, vil man overraskende finde negative udtalelser om landets økonomi via den ellers så positive leder af den zimbabwiske centralbank; Gideon Gono. Centralbankdirektøren plejer at være regeringens trofaste støtte, men udtaler ifølge Mail&Gardian 2-8 marts, at regeringen ikke er i stand til at forsyne befolkningen med tilstrækkelige fødevarer eller bevare niveuet af basale services, og Zimbabwe vil dermed synke til et niveau ingen havde drømt om, med mindre man øjeblikkeligt fastfryser løn- og prisniveauet.

Men selv foruden Gideon Gono´s meget direkte udlægning af Zimbabwes økonomi, har de fleste vel en ide om hvilken vej vinden blæser, når inflationen er 1,600%, arbejdsløsheden over 80%, der er stigende mangel på fødevarer og brændstof, adskillige sektorer marcherer i protest i gaderne mod folkelige lidelser og undertrykkelse trods et af politiet 3 måneders forbud mod demonstrationer.

Ifølge Centralbankdirektørens version modtager han dagligt desperate opkald fra zimbabwes store selskaber såsom brændstofdistributører, det nationale luftfartsselskab, statsbanerne, det nationale el-firma m.fl. Alle ønsker udenlandsk valuta til deres import af reservedele, men ifølge Gideon Gono må landets begrænsede udenlandske valuta prioriteres til først og fremmest at dække import af majsmel for at undgå landets truende fødevarekrise.

Gideon Gono siger videre i sit interview til Herald, at der ikke forefindes udenlandsk valuta til at betale landets presserende regninger. Han vurderer, at Zimbabwe har behov for mere end US$ 2.5mill.for at landet fungerer. Men f.eks. har politiet behov for 15.000 køretøjer, men har pt. kun 1500...Luftvåbnet har behov for 2 mill US$ til at holde deres fly i luften...paskontoret ligger inde med 300.000 ansøgninger om nye pas, men kan ikke udstede dem, da de ikke har udenlandsk valuta til at købe orginalt papir og blæk...etc. Centralbankdirektøren melder pas ift. at finde den nødvendige udenlandske valuta. "Hvis der var tale om lokal valuta ville jeg sige ´bare rolig vi printer nogle i løbet af 30 minutter, men vi kan ikke printe US dollars eller britiske pund", udtaler centralbankdirektøren.

Ifølge Mail&Guardian bebrejder Gideon Gono de farmere, der har overtaget de hvide farmeres gårde og anklager dem for ikke at producere nok fødevarer. " Der er nogle mennesker, som er professionelle gårdbesættere, som blot øver hærværk på landbrugsmaskinerne og flytter fra én farm til den næste", påstår Gideon Gono. Mail&Gardian skriver i denne forbindelse, at prognosen på dette års tobakproduktion er vurderet til at være en femtedel af produktionen i 1999 og fødevareproduktionen er tilsvarende nede på en tredjedel....nej, det går vist ikke rigtig godt i Zimbabwe!!

Slaveriet er langt fra afskaffet

I de nordiske lande fandtes slaveri indtil 1200-tallet. Kristendommen forbød det og det erstattedes af brugen af anden afhængig arbejdskraft fx fæstebønder. I 1800-tallet begyndte de europæiske stater at forbyde først slavehandel og senere slaveri. Danmark forbød slavehandel i 1803 og slaveri i 1848. I oversøiske europæiske kolonier samt i Nord- og Sydamerika fortsatte slaveriet til midten af 1800-tallet

Forbud mod slaveri er en af de ældste menneskerettigheder vedtaget både i enkelte lande og internationalt. Slaveri er faktisk det diametralt modsatte af menneskerettighedernes menneskeopfattelse. Men selv om størstedelen af verdens stater har underskrevet FN´s menneskerettighedserklæring, så er slaveri, tvangsarbejde og menneskehandel stadig udbredte forbrydelser den dag i dag.

I oprindelig forstand vil slaveri sige, at et menneske er en andens ejendom og handelsgenstand. Slaveri nedbryder menneskets værdighed og integritet og fritager det for dets personlige frihed i og med at en slave er totalt retsløs. Hvis man medtager FN´s ”Tillægskonvention om slaveri, slavehandel og ordninger der må sidestilles med slaveri til konventionen angående slaver”(1956) bliver følgende forhold ligeledes defineret som slaveri:

1) Gældsslaveri, dvs. at man stiller sin egen eller en af én afhængig persons arbejdsydelse som sikkerhed for gæld.

2) Stavnsbundet hoveri, dvs. forpligtelse til at bo og arbejde på en andens jord og at yde denne visse lønnede eller ulønnede tjenester uden mulighed for at ændre det.

3) Tvangsmæssig bortgiftting af en kvinde mod en godtgørelse i penge eller naturalier.

4) Ægtefællens eller familiens overdragelse af en kvinde til en anden person mod godtgørelse.

5) En kvinde som ved ægtefællens død bliver arvet af en anden person.

6) Et barn eller en ung under 18 år som med eller uden betaling overgives af forældre eller værger til en anden for at denne kan udnytte barnet eller dets arbejdskraft.

Alle ovenstående forhold findes i større eller mindre grad i Zimbabwe.På langt de fleste farme i Zimbabwe, fungerer landarbejderne i høj grad som gældslaver og stavnsbundne arbejdere. Da så godt som ingen er i stand til at leve af deres månedsløn, som ligger fra 6 – 20.000Z$ (ca.30-100 D.kr.), får de fleste forudbetalt dele af lønnen i naturalier i form af grønsager mm fra farmens produktion. På selve lønningsdagen er arbejderens løn således konsekvent i minus, og under de eksisterende økonomiske forhold i Zimbabwe, har arbejderne ingen mulighed for at komme fri af denne negative spiral.

Endvidere foregår tvangsmæssig bortgiftting stadig i Zimbabwe. I form af de dybt integrerede kulturtraditioner relateret til zimbabwisk giftermål, hvor forældrene (om end indirekte) stadig vælger en ægtemand til deres døtre og gifter hende væk mod en aftalt lobola (brudepris). Desuden opretholdes traditionen om, at mænd skal arve evt. brødres enker, men denne tradition er efter på retræte, da flere og flere mennesker erkender faren i kraft af den stigende HIV/AIDS rate.

Det er ej heller ualmindeligt, at børn især pigebørn gives væk til slægtninge mod et symbolsk beløb. I det øjeblik en mandlig slægtning har mistet sin kone, sender familien en ung datter som kompensation for hans tab. Det siges, at denne tradition efterhånden udelukkende opretholdes i Zimbabwes landområder, men personligt har jeg erfaret sådanne forhold i byen adskillige gange.

Mange af de ovenstående afhængighedsforhold, eller eksempler på slaveri om man vil, fastholdes i Zimbabwe i kraft af traditionelle kulturforhold forstærket af landets økonomiske krise.

Desværre findes slaveri langt fra kun i Zimbabwe, specielt i Europa og Asien er slaveri i form af begreber såsom "trafficking" udbredt. Tusindvis af kvinder handles, transporteres og tvinges mod deres vilje til at prostituere sig og lade bagmænd tjene på det. Ligeledes er ”kommerciel seksuel udnyttelse af børn”, hvilket vil sige børneporno udbredt slaveri. Dertil kommer også de fattige landes børnearbejdere /-slaver, som sikrer vestlige forbrugere mange billige julegave-muligheder.

Har I lyst til at vide mere om nutidigt slaveri, kan I læse mere på MS Danmarks hjemmeside bl.a. på følgende sider:

Gældslaver i Nepal: http://www.ms.dk/sw21098.asp?q=g%E6ldsslaver&resulturl=sw21098.asp

Børnearbejde: http://www.ms.dk/sw21098.asp?q=b%F8rnearbejde&resulturl=sw21098.asp

Trafficking: http://www.ms.dk/sw21098.asp?q=trafficking&resulturl=sw21098.asp

Hver uge dør flere mennesker i Zimbabwe end i Dafur

Ifølge den britiske "Independent Catholic News" dd. udtaler den Zimbabwianske Ærkebiskop Pius Ncube fra Bulawayo, at der hver uge dør flere mennesker i Zimbabwe end i det krigsramte Dafur.

Hver uge dør der skønsmæssigt 3500 mennesker i Zimbabwe grundet fattigdom, fejlernæring og AIDS. Tidligere på ugen fremlagde sundhedsorganisationen WHO gennemsnitslevealderen i Zimbabwe som værende den laveste i verden: 34 for kvinder og 37 for mænd - ikke særlig imponerende!!

Pius Ncube påpeger, at den lave gennemsnitslevealder ikke udelukkende kan undskyldes med Zimbabwes høje HIV/AIDS rate. Sammenligner man med andre nabolande i regionen, hvor forekomsten af HIV smittede er tilsvarende f.eks. Sydafrika, er gennemsnitlevealderen her en del højere nemlig 49 for kvinder og 47 for mænd.

Pius Ncube udtaler: "Zimbabwe er ikke et land i krig. Tidligere kunne Zimbabwe med lethed brødføde sig selv og sine nabolande. Førhen havde Zimbabwe en af Afrikas højeste gennemsnitslevealdre. Nu rammes Zimbabwe af sult, sygdom og desperation. Kirkegårdene fyldes landet over, men ingen blod udgydes. Folk svinder blot hen, de dør i stilhed og begraves i stilhed - uden fanfare og international mediebevågenhed. Dødsårsagerne kan forebygges og forhindres, men uden den rette intervention truer situationen med at udvikle sig til en humanitær krise af bibelske dimensioner. FN har for nylig advaret om, at 6.1 millioner zimbabwianere går sult i møde".

Ærkebiskoppen konstaterer endvidere, at Zimbabwe aldrig før har været i en socio-economisk krise som den nuværende. Inflationen nu på 2000%, 10 gange højere end den næsthøjeste i verden (Burma med 70%), og Zimbabwes økonomi er svundet ind med over 40% i løbet af de seneste 6 år. Mellem 1991 og 2003 tredobledes fattigdommen i byerne og af den voksne befolkning på ca. 5 mill. menes 3 mill. at befinde sig i landflygtighed (størstedelan i Sydafrika) -  hvilket er 70% af alle zimbabwianere i den arbejdsdygtige alder.

Ærkebiskoppen er kendt for at være en personlighed, der ikke er bleg for at stå frem og dele sine synspunkter og standpunkter med offentligheden. I dette tilfælde må man konstatere, at Pius Ncubes udtalelser er usædvanlig direkte og uden omsvøb. Netop nu besøger han det britiske udenrigsministerium og parlamentet, hvor han håber på at skabe opmærksomhed omkring Zimbabwes kritiske humanitære situation.

Skræmmende statistik

Dvæler man blot et øjeblik ved nationale statistikker over Zimbabwe, vil en umiddelbar konstatering være - et land i dyb dyb krise. Dog bør man anskue tallene med et gran salt, idet et land i humanitær krise oftest ikke har kapacitet til at opdatere den nationale statestik indenfor alle sektorer. Rent faktisk betyder den manglende opdatering desværre, at de offentliggjorte tal burde være langt højere og situationen i Zimbabwe dermed langt værre end de fleste raporter giver udtryk for.

For blot at nævne nogle enkelte men klare eksempler på elendighedens mange ansigter, kan nævnes at begravelsesindustrien og alt hvad denne branche indebærer er en af de få forretninger i Zimbabwe, som rent faktisk er sikker på at give overskud pt. Bedemænd, kisteproducenter, gravstenshuggere etc. skyder op overalt i landet og selv gadesælgere udnytter den høje dødelighed og drager fordel af at kunne sælge snacks og drinks på de hede begravelsesdage. Hovedstadens kirkegårde forventes at være fyldte indenfor de kommende 12 mdr. Myndighederne undersøger således kremering som et alternativ til mangel på land, på trods af at kremering strider meget imod traditionelle begravelsesritualer.

Ifølge regeringens nationale AIDS-råd dør minimum 14.000 mennesker hver måned af AIDS-relaterede sygdomme. Befolkningen lider især under mangel på AIDS medicin samt ekstrem underernæring, en tilstand man som HIV/AIDS patient ikke overlever ret længe! Kun 30.000 har adgang til den livsnødvendige medicin til trods for at mindst en million mennesker har behov herfor. HIV-patienter behøver ligeledes god ernæring, da medicinen giver stærke bivirkninger, hvis den tages på tom mave. Førhen blev medicinen akkompagnieret af nødhjælpsakker, men denne service er desværre blevet sparet væk. De HIV/AIDS patienter, der har adgang til medicinen, vælger ofte den kortsigtede udvej, der indebærer at sælge medicinen på det sorte marked for at skaffe sig selv og familien mad på bordet.

Andre humanitære organisationer udtaler, at mindst 1.3 mill mennesker (ud af en befolkning på ca.12 mill.) har behov for nødhjælp, hver femte voksne blandt den seksuelle aktive befolkning er smittet med HIV (20% af befolkningen før man overhovedet har overvejet børnenes status) og 83% af landet befolkning lever for 2U$ eller mindre om dagen.

Endvidere kan nævnes at inflationen ligger på langt over 1000% - den højeste i verden. Arbejdsløsheden ligger ifølge The Financial Gazette på langt over 70% og dertil oplever den zimbabwianske befolkning alvorlig mangel på brændstof, mad og medicinske forsyninger.

Elendigheden vil nærmest ingen ende tage, men trods dette formår en stor del af befolkningen at finde trøst i deres tro og livet fortsætter. Personligt har jeg hørt adskillige mennesker give en religiøs forklaring på den endeløse fattigdom i Zimbabwe. Eksempler som "biblens udlægning af de syv plager" - først kommer syv magre år efterfulgt af 7 fede år. Men uanset ens religiøse overbevisning kan man næsten ikke lade være med at spørge sig selv: Hvor mange plager skal Zimbabwe gennemgå? Hvor mange magre år? Og hvorfor skal lige netop Zimbabwe og dets befolkning prøves på så mange områder?