For tiden danser vi rundt i stuen og jubler, når strømmen pludselig kommer - dog kun for at blive en time eller to. Det kan godt lyde, som om vi ikke har noget liv..og det har vi ganske enkelt heller ikke:-) Derfor bliver man så uendelig glad og springer op, når den snurrende lyd af køleskabet pludselig genfinder sig. Så ved man, at der inden længe også er varmt vand i hanerne, og det daglige bad er indenfor rækkevidde. Peter var sågar oppe og tjekke sportsaviserne i nat fra 03-04...han er en presset mand!! Ida tager det lidt mere afslappet, selv midt i hendes yndligsfilm udbryder hun blot: "Ææichh, nu forsvandt strømmen igen...nå, så må vi ud i haven og lege".
Zambia, Sydafrika og Botswane har tilsyneladende alle stoppet strømforsyningerne til Zimbabwe på grund af manglende betalinger. Megen aktivitet er ifølge heraf gået i stå, man kan jo ikke arbejde uden strøm. Mange supermarkeder holder lukket, da de ikke har diesel til at holde liv i deres generatorer dagen lang, og lange køer af desperate mennesker venter udenfor bankerne for at få adgang til deres penge. Strømsvigtene lammer stort set alt. Ingen strøm medfører oftest intet vand, intet fastnet og intet mobilnet. Siden weekenden har strømsvigtet flere gange har ramt hele nationen på én gang, tilmed halve til hele døgn af gangen - så er citronen hos de fleste mennesker ved at være godt presset. Vores hushjælp har måttet undvære strøm i næsten 9 uger, hun er meget tæt på at udvandre!
Alligevel lykkes det mig hos tandlægen i går (af nød!!), at afgive 2 visdomstænder og få lavet fundamentet til en krone. Han lovede, så overbevisende som han nu kunne, at hans generator ville holde operationen til ende...men derfor sveder man jo alligevel lidt, når generatoren udenfor kommer med mislyde og den meget lidt pædagogiske tandlæge med et knæ i siden af én rykker ens ansigt fra side til side og meddeler at ens visdomstand i undermunden bliver ret kompliceret at få ud...Heldigvis er de fantastiske 400 grams smertestillende stadig at finde i Zimbabwe!!
Mere nyt fra Zimbabwe kan læses på følgende link: